Tag Archive | Rådet for Socialt Udsatte

Materiel eller åndelig fattigdom

BredeSkuldre

Gennem de seneste ti år har Danmark udviklet sig til at være et samfund, der er mere baseret på, hvad der er godt for den enkelte frem for hvad der er godt for helheden.
Man snakker om, at man bevæger sig fra en universel velfærdsmodel til en residual, der repræsenteres af den engelske socialliberalisme, hvor man sænker skatten og fremavle en minimalstat. Desværre har det medført en samfundsdebat, hvor diskursen er fikseret i, at målet opnås ved at spare i bunden af samfundet.

Jeg har valgt at se på udviklingen mod det engelske forbillede og hvad det kan føre med sig, og hvad der evt. kunne være et alternativ til den opstillede problematik.

I Danmark har vi haft den universelle velfærdsmodel, som i artiklerne hovedsageligt omtales som den danske velfærdsmodel. Dette er kommet til udtryk i en massiv omfordelingspoltik, hvor et højt skattetryk har givet plads til bl.a. kontanthjælp og dagpenge.
Men i takt med, at Danmark, og resten af verden, har oplevet en finanskrise, er man begyndt at kigge den danske velfærdsmodel, der ellers er forbillede for mange nationer, efter i sømmene for at lede efter måder, hvor på man kan forbedre den bl.a. ved at skære i de offentlige ydelser:

BredeSkuldre”Et af hovedargumenterne for velfærdsmodstanderne — et argument, der i øvrigt er en klassiker — er, at de generøse ydelser fratager de arbejdsløse motivationen til at søge job.
I mange årtier har virkeligheden ganske vist modbevist den forestilling, men vi er for længst holdt op med at lade os forstyrre af virkeligheden.”
(Information – 21. januar 2012)

Løsningen har vist sig at være socialliberal. En løsning, der er en blanding af socialisme og liberalisme, hvor man forsøger at give individet et større råderum uden at pille ved den enkeltes skatteprocent, hvis man altså ikke kan sænke den.
Dette har medført, at de grundlæggende goder; såsom kontanthjælp og dagpenge, gradvist er blevet devalueret gennem længere tid, ligesom det også er sket i England, hvor inspirationen er kommet fra.

StorePortioner”Vi bevæger os endnu et skridt væk fra den universelle velfærdsmodel og over i mod en mere trangsbaseret, hvor ydelserne er målrettet de svageste.” siger Bent Greve, der er professor i samfundsøkonomi på RUC, i Berlingske 25. maj 2010. Han bakkes op af Jørgen Goul Andersen, der er professor og velfærdsforsker:

”Behovsprøvede ydelser passer sammen med meget lave skatter. Ellers beder man om problemer. […] den britiske vej forekommer skræmmende, og det er skræmmende, at tanker, der luftes i den danske regering, synes at gå i samme retning.”
(Information – 27. marts 2012)

Men hvad er det egentlig som de insinuerer, vil ske, hvis den danske velfærdsmodel langsomt bevæger sig fra en universel til en mere residual retning?

”I Europa er England et eksempel på, hvordan nedskæringer og større ulighed har fået uroen til at ulme lige under overfladen — og eksplodere i lys lue fra tid til anden. […]Alternativet er, at stort set hele middelklassen bliver til underklasse, og den resterende lille og hovedrige overklasse på 5-10 pct. bliver nødt til at leve i lukkede bydele, beskyttet af pigtråd og private vagtværn.” (Information – 21. januar 2012)
Der er nok lange udsigter til at det sker, da vi ikke har tradition for oprør i gaderne; vi holder os til at debattere mulighederne for at finde en løsning, der gavner alle.

Desværre lader det ikke til at være tilfældet for tiden, som Jørn Henrik Petersen, der er professor i velfærdsforskning på Syddansk Universitet påpeger, i Berlingske – 25. maj 2010:

”De grundlæggende principper har været under langsom nedbrydning i mange år. Men det er sjældent – hvis overhovedet nogensinde – at vi har diskuteret, om det egentlig er den vej, vi vil gå.”

Der er faktisk flere som udtrykker bekymring for debatten om velfærdssamfundet, og vinklerne der vælges, da de er med til at retfærdiggøre, at ansvaret sendes ned igennem den sociale rangstige for så at ende i bunden af samfundet:

For_fattig_til_ferie_460x260”Det er ikke, fordi solidariteten i samfundet er forsvundet, men fattigdomsdebatten er udtryk for, at der er sket et holdningsskift i befolkningen.[…]Både blandt befolkningen og politikerne på Christiansborg er det blevet acceptabelt at sige, at de fattige bare skal tage sig sammen” siger Jann Sjursen, der er formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Information – 30. januar 2012 og han bakkes op af John Andersen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på RUC:

”Det blev fremstillet som om at det her var et typisk billede af hvordan kontanthjælps-modtageres situation er i Danmark, men det holder ikke. […] Undersøgelser af hele befolkningen, et repræsentativt udsnit og en række casestudier vist at det er rigtigt at en del kontanthjælps-modtagere, de klarer sig o.k. ligesom Carina, men der er en meget større gruppe, som faktisk er i en situation som nogen vil kalde relativ fattigdom.”
(24syv Morgen – 18. december 2012)

Der er noget om snakken; En rapport fra OECD, der bliver fremlagt i Information – 30. januar 2012, påpeger, at forskellen mellem de rigeste og de fattigste i Danmark fortsat vokser. Den understøtter tallene , der er offentliggjort af AE, der viser, at antallet af fattige er steget med over 100.000 personer siden 2002, så man nu befinder sig på mere end 330.000, der betegnes som fattige.
Se statistikken fra AE her

Nyt_12_611Til sammenligning er der på nuværende tidspunkt 160.000 arbejdsløse i Danmark (Se figuren) og ud af dem udgør tilfælde som ”fattig Carina” 8000 personer. Dette harmonerer ikke med at ”regeringen vil skære tre milliarder i overførselsindkomsterne. I forvejen er dagpengeperioden blevet forkortet til to år og genoptjeningsperioden er fordoblet.”
(Berlingske – 31. maj 2012)

Der er et stigende behov for en anden diskurs, hvor der fokuseres på at bringe et større perspektiv frem i lyset, i stedet for at stigmatisere minoriteter for at appellere til den vægelsindede marginalvælger.
Dette kunne ske ved at snakke om, at det er til vores alles bedste at vi hæver bundniveauet for den fattige dansker; og især den som arbejder! Denne har nok mere brug for at blive tilgodeset af politikerne end den som betaler eller kan komme til at betale topskat.

Hvis vi skal bibeholde vores version af velfærd, hvor der er fokus på en statsstyret omfordelingspoltik, er det vigtigt, at vi holder fast i de værdier som kendetegner den; viljen til at fordele på en måde, så det er de bredeste skuldre, der tager det tungeste læs, og at man respekterer at nogen har mere brug for støtte end andre.

Udviklingen peger dog imod et social liberalt forbillede; hvor stat og marked mødes for at imødekomme den enkeltes ønsker, men befolkningen som helhed kan opnå mere ved, at dem som befinder sig nederst i samfundet ikke føler sig trådt på; ment som, at der er større fordel i at hæve bundniveauet for alle end at stigmatisere mindretal.

”Og hvis vi ønsker det skal forsætte således, er der som minimum en åndelig fattigdom vi må have bekæmpet, inden vi glemmer, at vi er et af verdens rigeste og tryggeste samfund af en grund.”
(Information – 21. januar)

Dette afføder en debat om hvad der skal til for at det kan betale sig at arbejde, og hertil kommer begrebet Working poor, som Mattias Tesfaye behandler i hans oplæg fra sommeren 2011.
Det kan du se lige her under; det varer en times tid og er hvert et minut værd.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 350, der følger denne blog

%d bloggers like this: